søndag den 8. februar 2009

Chicago : blog 1 - flyveturen

Jeg sidder lige nu i Chicago og fryser min røv i stykker, men er stadig ovenpå da det er fedt at være i staterne igen.
Men for at komme herhen, så sku' jeg først klare den 9½ lange flyvetur fra Københavns lufthavn (faktisk KASTRUP's, men fuck it..) og undervejs valgte jeg at skrive et indlæg, fordi jeg faktisk kedede mig grumt.

Vil på et andet tidspunkt (måske imorgen) skrive om hva' der er sket siden jeg ankom. Så dette indlæg er faktisk bare en smule ligegyldigt. Men fuck it, i flyet virkede det som en god ide.
Så her er det så:

21:03.
Jeg har nu været i luften i 5½ time. Jeg er begyndt at løbe tør for ting jeg mangler at bruge eller gøre, så tænkte at jeg ville skrive lidt blog.
Til at starte med må jeg sige at jeg både frygtede og glædede mig til at se hvem jeg sku’ sidde ved siden af. Vidste at jeg sku’ sidde til højre i flyet med plads til gangen. Nå men pludselig kommer beskeden om at gaten er lukket og alle er kommet ombord .. og jeg har ingen på pladsen ved siden af mig endnu. Talk about luck.
Ja okay, en lækker trunte havde jeg ikk’ klaget over, men nu har man endelig muligheden for at fylde på 2 pladser i et fly, hvor man skal tilbringe 9½ time.
Klokken er lige nu 21:13 dansk tid, og har lige læst det nyeste blad fra FHM.
Det første jeg gav mig i kast med var at skimme de forskellige ting igennem som SAS forsyner en med af underholdning. Dette førte mig til at se Shrek slås mod ridderne for derefter at høre diverse playlists som selskabet har blandet (selvfølgelig noget lort..). Så blev det til noget comedy, og fik set et afsnit af Kongen af Queens og Frasier før jeg slukkede. Mens jeg sad og gloede serie-afsnittene, så fik vi mad.
Man ku’ vælge mellem en fiskeret eller en ret med kødboller og jeg valgte selvfølgelig kødboller! Det var første gang jeg spiste en hovedret på et fly som smagte godt. Retten var kødboller med kartoffelmos og brun sovs .. total guf.
Så gav jeg mig i kast med nogle af de spil man kan prøve. Dette blev til minigolf (som jeg slukkede efter fjerde hul fordi jeg sad fast i en skod bane!), efterfulgt af et spil blackjack mod en computer som havde det med at vinde hver gang man spillede stort .. så det slukkede jeg efter 5 minutter.
Efter dette valgte jeg at se et afsnit af Csi: Miami som jeg selv har medbragt. Ku’ fornemme at jeg blev kigget over skulderen af ham bagved mig til venstre, men det jo klart når det er sådan en fed serie.
Hvis jeg skal finde et minus ved flyveturen indtil videre, så må det være de mange børn som har valgt at løbe frem og tilbage i gangen, men du vænner dig til det, for de løber så hurtigt at du først opdager dem når de er nået ned til for enden.
Indtil videre tror jeg at jeg har drukket 3 colaer (kun!!!), og venter faktisk stadig på min fjerde .. gad vide hvor den egentlig bliver af. Har også taget 2 billeder allerede. Det skete da vi var henne over konkurslandet (Island) og det var faktisk et utroligt smukt syn da skyerne trak sig væk, så blev nødt til at tage nogle billeder af snelandskaberne.
Fuck hvor skal jeg egentlig snart pisse, så må hellere smutte kort. Der skal trods alt være plads når den skide cola gider komme. Og jo! Et tredje minus, ingen lækre stewardesser … hva’ er det for en service at diske op med?? Jeg spørg bar’!